Find sko, mode tøj, tasker, ure og design på udsalg, tilbud eller lagersalg her

For nyligt udsendte Forbrugerombudsmand Henrik Øe en vejledning til virksomheder om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Vejledningen indeholdt en anbefaling til virksomheder om ikke at bruge betegnelsen ’bæredygtig’ eller ’bæredygtighed’ i markedsføringen, da der ikke findes definitioner eller metoder til at måle bæredygtighed.

IKEA, CSR og bæredygtighed

Forbrugerombudsmanden tager afsæt i hensynet til forbrugerne, som rigtignok bliver eksponeret for en overflod af varm luft og store ord om virksomheders grænseløse godhed. Som repræsentant for forbrugerne er Henrik Øe ude i et vigtigt ærinde – nemlig at mindske forvirringen og sikre fair konkurrence til gavn for forbrugerne.

Hos IKEA mener vi, at brugen af vores fælles planet skal ske på en sådan måde, at også fremtidige generationer kan have glæde af jordens ressourcer. Nogenlunde sådan lød i øvrigt den første definition af bæredygtighed, som Gro Harlem Grundtland formulerede i 1987. Det er en meget bred og ukonkret definition af bæredygtighed, men hos IKEA mener vi, at vi ikke bør lade gode initiativer være et spørgsmål om definitioner og ord, men et spørgsmål om handling og gode eksempler.

Derfor vil jeg kort fortælle om to gode eksempler på, hvordan IKEA arbejder med ansvarlighed:

1.    Better Cotton initative

Bomuld er et af IKEAs vigtigste råmaterialer. Derfor ønsker vi, at den bomuld, vi bruger, skal fremstilles med respekt for mennesker og miljø. De fle­ste bomuldsfarme bruger store mængder vand, kunst­gødning og pesticider. IKEA arbejder derfor aktivt på at øge til­gængeligheden af mere bæredygtig bomuldsproduktion og reducere behovet for bomuld som råmateriale. Siden 2005 har IKEA og WWF drevet Farmer Field Schools i Pakistan og Indien. Her lærer bomuldsbønder at bruge vand og kemikalier mere effektivt, så det er sikrere for både mennesker og miljø. Resultaterne er meget positive. I Pakistan er den gennemsnitlige brug af pesticider faldet med 48 %, brugen af gødning med 32 %, og vandforbruget er faldet med 40 %. Samtidig er bøndernes indtjening steget med 87 %. Disse resultater bruges nu som inspiration for tusindvis af andre bomuldsbønder i regionen, og det har ført til etableringen af organisationen Better Cotton Initiative (BCI), der udarbejder globalt accepterede kriterier for “Better Cotton”.

2.    IKEA Social Initiative

IKEA Social Initiative arbejder tæt sammen med UNICEF og Red Barnet om projekter, der skal give børn en bedre start i livet. IKEA Social Initiative blev oprettet i 2005 for at styre IKEAs investeringer i sociale programmer på globalt niveau. I 2000 forenede IKEA og UNICEF kræfter i et omfattende program for at forebygge og afskaffe børnearbejde i “tæppebæltet” i den indiske delstat Uttar Pradesh ved at angribe de grundlæggende årsager. Over en periode på syv år blev 80.500 børn indskrevet i skoler, og mere end 22.000 kvinder blev økonomisk og socialt selvstændige via oprettelsen af 1.740 selvhjælpsgrupper i 500 landsbyer.

Dette er blot to eksempler på projekter, hvor IKEA forsøger at gøre en forskel. Vi kan kalde initiativerne bæredygtige eller socialt ansvarlige. Det er ikke afgørende. Det væsentlige er, at projekterne bidrager til at gøre en forskel for mennesker og miljø og støtter op om IKEAs vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker.

Jonas Engberg, Social & Environmental Coordinator, IKEA Danmark

Indlægget er et gæsteindlæg fra IKEA Danmark. Har du lyst til også at skrive et indlæg om din virksomheds CSR politik? Eller bidrage med et CSR relateret indlæg? Du er meget velkommen. Det eneste du skal gøre er, at kontakte Jeppe på jso@socialansvarlighed.dk

Interessant på siden er især en nyligt udgivet redegørelse for samfundsansvar, der fint tjener som en praktisk vejledning og som inspiration til CSR arbejdet. 

Vejledningen er struktureret i tre dele:

• Del 1: Hvordan opfylder virksomheden lovkravet?
  Denne del beskriver hvilke virksomheder, der er omfattet af lovkravet, samt hvordan man som virksomhed kan opfylde lovens krav om redegørelse for samfundsansvar.
• Del 2: Gode råd til redegørelse om samfundsansvar
  Her præsenteres konkrete anbefalinger til, hvorledes man udarbejder en god redegørelse for virksomhedens arbejde med samfundsansvar.
• Del 3: Hvordan kan vi arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar?
  For at få det maksimale udbytte af redegørelsen for samfundsansvar bør redegørelsen være en del af en overordnet strategi på området og ikke et mål i sig selv. I denne del introduceres virksomheder til, hvordan man kan arbejde strategisk med samfundsansvar.

• Du finder redegørelsen  – klik her.
• Du kan også hente den som PDF til print – klik her.

Fokus på forretningsdrevet samfundsansvar

Vicestatsministeren er især optaget ef mulighederne for forretningsdrevet CSR. For som hun siger:

“Arbejdet med samfundsansvar har ikke kun sin berettigelse i en overskudssituation. De virksomheder, som engagerer sig aktivt i forretningsdrevet samfundsansvar også i en økonomisk krisetid, sender ikke blot et værdifuldt signal til bankforbindelser og investorer om at virksomheden bygger på en langsigtet, bæredygtig forretningsstrategi. De har også gode muligheder for at styrke konkurrencevenen, fordi udvikling af ansvarlige produkter og forretningskoncepter kan give adgang til nye markeder.”

• Se Lene Espersens indlæg på samfundsansvar.dk – klik her
• Find ministerens CV – klik her
• Hvad er CSR – Klik her

 

Inden du køber Forretning eller ansvar?

Overvejer du at købe CBS professor Morsings bog, så kan du nedenfor se hvad Steen Hildebrandt mener om den, inden du farer ned til boghandleren. Hildebrandt anmelder management og ledelses bøger for Børsen ved siden af sit daglige job som professor på Århus Handelshøjskole (Århus Universitet).

• Læs mere om Professor Mette Morsing – Klik her.
• Læs mere om Steen Hildebrandt – klik her.
• Bogen kan købes flere steder bl.a. her.

Børsen Forlag skriver selv om Morsings nye:

Om Forretning eller ansvar?
Social ansvarlighed (CSR) bliver af flere og flere erhvervsledere betragtet som en forudsætning for, at deres virksomheder på længere sigt kan klare sig i konkurrencen.Men de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har begrænsede ressourcer og betingelser, der gør, at de står over for særlige udfordringer i forhold til social ansvarlighed: Dels har de sjældent en organisation, der kan følge initiativer til dørs, dels handler de ud fra personlige fornemmelser for anstændighed.Det centrale budskab i Forretning eller ansvar? er, at det er nødvendigt med en bevidstgørelse om SMV’ernes stilling. Bogen bidrager med viden om den hidtidige udvikling inden for danske SMV’ers arbejde med social ansvarlighed og med inspiration til fremtidige aktiviteter.Forretning eller ansvar? henvender sig til SMV’erne selv, men også til politikere, forskere, samfundsdebattører og andre med interesse for emnet.

Derfor er der brug for dit bidrag

CSR begrebet ændrer og udvides hele tiden. Bl.a. kunne en spændende diskussion være om hvorvidt man kan bruge CSR i branding af ens virksomhed? Det kan også være du kender en virksomhed, der har bygget hele sin forretningsstrategi omkring det at være social ansvarlig?

CSR er for alvor kommet på dagsordnen. Ikke bare i Danmark, men også i Kina er man nu nødt til at forholde sig til begrebet for at kunne afsætte sine produkter globalt.

CSR – en del af virksomhedens strategiske handlingsplan

Danske forbrugere har som aldrig før fokus på social ansvarlighed, og det stiller krav til virksomheden om at have en CSR handlingsplan som en del af virksomhedens strategiske beredskab. Dermed kan virksomheden være med til at sikre en positiv kommunikation med kunder og omverden.

Jo flere interessante indlæg om CSR mv. jo bedre fungerer siden. Hermed en opfordring til at co-create, hvis du har lyst…

Det eneste du skal gøre er at sende en e-mail til jso@socialansvarlighed.dk

Med MYC4 kan du stille krav til dine investeringer

Det er en spændende mulighed for at hjælpe iværksættere i tredjeverdenslande. Det helt centrale er, at vi tør stille et krav om tilbagebetaling samtidigt med, at vi accepterer, at projektet er forbundet med risici.

Det synes jeg, at er en god, værdig og bæredygtig måde at yde støtte til tredjeverdenslandene på.

Hermed en opfordring til at blive klogere på projektet på www.MYC4.com

Er forretningsplanen langtidsholdbar?

Initiativet gør op med angsten i den vestlige verden ved at drive kommerciel virksomhed i den tredje verden. Projektet støtter små og mellemstore virksomheder i ulandene og svarer godt til tankegangen i mikrolån. Dewt store spørgmål bliver naturligvis om MyC4′s forretningsplan virker på langt sigt – Dvs. om de afrikanske låntagere kan betale lånene tilbage?

• Besøg MyC4′s hjemmeside – Klik her
• Besøg Middelfart Sparekasse, der er MyC4 samarbejdspartner, og hvor du kan støtte MyC4 projektet med en indlånskonto – Klik her
• Læs om social innovation – klik her

Nykredit starter med at gennemse den nuværende portefølje

Som en start har finanskoncernen tilknyttet et screeningsbureau, og er gået i gang med at tjekke at de nuværende papirer lever op til deres nye etiske kodeks – og de vælger de “dårlige” af slagsen fra.  Til Børsen sige Nykredit at Udover et “pænere” og mere moralsk image, som den bæredygtige kasket signalerer, forventer finanskoncernen også, at den nye etiske linje samtidig kaster større gevinster af sig.

Afkast eller ej – lever selskaberne i investeringsporteføljen ikke op til de internationale krav for bæredygtighed er Nykredit som udgangspunkt klar til at skrotte papirene, fastslår vicedirektør Lars Bo Bertram til Børsen.

Gennemgangen at den nuværende portefølje hos Nykredit forløber i tre trin.

Nykredit ønsker at:

• identificere aktier og kreditobligationer i vores porteføljer, hvor de udstedende virksomheder ikke overholder de opstillede normer
• indlede dialog med virksomheder, der ikke overholder de opstillede normer med henblik på reelle forbedringer af adfærd
• sælge beholdninger i selskaber, der ikke overholder de opstillede normer, og hvor dialogen ikke medfører en ændret adfærd

Hviler på bredt anerkendte konventioner og normer

Grundlaget for Nykredits politik for bæredygtige investeringer er FNs seks principper for ansvarlige investeringer (UNPRI). Nykredit tilsluttede sig UNPRI i februar 2009 og følger herefter anbefalingerne om at inddrage hensynet til miljø, social ansvarlighed og god selskabsledelse i investeringsanalyser og beslutningsprocesser. Politikken hviler endvidere på FNs Global Compacts ti principper for forretningsmæssig inddragelse af miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption samt på andre bredt anerkendte internationale konventioner og normer tiltrådt af EU eller den danske regering.

Hvor vedholdende er Nykredit?

Det er et ambitiøst projekt Nykredit har sat i gang,  og det bliver spændende både at følge hvordan kunderne reagerer samt om den nye politik kaster bedre afkast af til koncernen og dens kunder?

Det er også spændende om Nykredit tør være vedholdende - også hvis beslutningen på kort sigt koster koncernen og dens kunder penge?

• Læs mere om projektet hos Nykredit – Klik her
• Nykredits politik for bæredygtige investeringer – Klik her
• Besøg Nykredits blog – Klik her
• Læs artiklen i Børsen – klik her
• Læs om Bank Sarasin , der har en lignende politik – klik her

Kan det nye skatteudspil bidrage til at nå målene for klima- og energipolitikken?

Danmark har tradition for at beskatte energi og andre forureningskilder højt, og nogde tyder på at den høje beskatning virker. Danmark er i dag et af verdens mest energieffektive lande måske netop på grund af skatte- og afgiftssystemet. Men ifølge det nye skatteudspil er der:

“stadig brug for at forbedre og stramme energi- og miljøbeskatningen på nogle områder for at nå de ambitiøse mål på klima- og miljøområdet så billigt som muligt. Skatte- og afgiftspolitikken skal grundlæggende bidrage til at sikre, at miljøomkostningerne fuldt ud kan siges at indgå i prisen på de varer og aktiviteter, der bidrager til miljøbelastningen. Derudover er afgifter og omsættelige kvoter meget effektive instrumenter til at sikre, at de nationale målsætninger og internationale forpligtelser nås”. Kommissoriumets sammenfatning side 10-11.

Ifølge Carsten Koch og kollegaerne skal stramningerne introduceres gradvist, med hensyntagen til, hvad andre lande gør, idet afgifterne inden for miljø, klima, energi og transport er allerede blandt verdens højeste.

Skatteudspillet ser lovende ud for den danske miljøindsats

Ud af de ca. 35 mia. , der ialt er forslået omlagt kommer alene 8 mia. kr. fra grønne afgifter, salg af CO2, hvilket ifølge skattekommissionen betyder at:

“Udledningen af drivhusgasser reduceres med ca. 1,9 mio. tons, energiforbruget falder med 1,3 pct. og udvaskningen af kvælstof mindskes med 30 mio. kg.”. Kommissoriumets sammenfatning side 12.

Det ligner en stor gevinst for miljøet, men kan også blive en interessant for erhvervslivet, da skatter og afgifter tvinger virksomhederne til at øge forsning og innovationen inden for energiforbedringer, hvilket måske kan være den drivkraft, der skal til for at se spændende danske sociale innovationer indenfor miljøområdet. Nu bliver det spændende at se hvilke tiltag politikkerne beslutter skal realiseres.

• Se opdraget til skattekomissionen - klik her.
• Her finder du skattekommissionens hjemmeside – klik her.
• Link til sammenfatningen i Pdf., der refereres til ovenfor – klik her.
• Læs mere om social innovation – klik her.

Nedenfor kan du se de væsentligeste punkter i det nye skatteudspil:

Indtast din e-mail adresse nedenfor, så er du opdateret: