Når det er sagt har reklamebureauet med direktør Mona Juul i spidsen dog kastet sig over en vigtig mission. De vil hjælpe de danskere, der ikke kan finde ud af at bruge internettet. Derfor lancerer de et større projekt med tre lørdage i maj, hvor bureauet fra Aarhus og København byder alle borgere med manglende digitale evner (mennesker, der føler sig hægtet af den digitale udvikling) at lære at bruge internettet.

Adm. direktør hos envision, Mona Juul har en mission. Hun vil hjælpe borgere, der ikke kan finde ud af at bruge internettet på tværs af alder og demografi, og som oplever at være kørt ud på et sidespor. Direktøren fra reklamebureauet siger:

”Hos envision mener vi, at vi som virksomhed bør gøre en indsats, når vi ser en samfundsmæssig problemstilling, hvor vi kan være med til at skabe en reel forskel. Internettet og digitalisering er en stor del af vores faglige hverdag på bureauet, og derfor er det oplagt for os at yde en CSR indsats, der tager udgangspunkt i vores kompetencer på dette område”, fortæller Mona Juul.

Internettet er et vigtigt praktisk og socialt værktøj i dagens Danmark

De flinke folk fra Envision initiativ tilbyder brugerne konkret hjælp til at anvende internettet i dagligdagen til praktiske udfordringer. Det kan eksempelvis være bestilling og brug af digital signatur, Skats tast-selv service, netbank og meget mere. Endelig hjælper Mona Juul og hendes kollegaer fra reklambureauet i Aarhus og København med at få adgang til de mange online underholdningstilbud, handel på internettet, brug af søgetjenester som Google, Facebook, adgang til nyheder, litteratur, musik mv.

 Envison – reklamebureau fra Aarhus / København har hjerte for digitalt fortabte

Adm. direktør Mona Juul fra Envision håber på at reklamebureauet nu sætter et projekt i gang, som forhåbentlig vil være med til at synliggøre behovet for en bredere samfundsmæssig indsats over for danske borgere, der ikke kan finde ud af at bruge internettet (digitalt fortabte danskere). Mona Juul mener, at Danmark er på vej mod total digitalisering. Det er Envision tilhænger af. Envisions pointe er dog, at det efterlader mange mennesker i store problemer, når de ikke kan finde ud af at bruge internettet. Gamle, syge eller folk der bare ikke magter alle de forandringer den digitale tidsalder kræver. Dem vil Mona Juul og hendes kollegaer gerne tilbyde gratis hjælp. Mona Juul og reklamebureau folkene fra Aarhus og København håber derfor på at en masse danskere med manglende it færdigheder tager imod tilbudet, og tilmelder sig deres kursus, hvor danskere kan lære at bruge internettet.

Kontakt, tid for kurserne og sted

Hvis du vil vide mere om envisions Digitale Nødhjælps-projekt, er du velkommen til at kontakte Mona Juul på e-mail: mju@envision.dk, på telefon 87 30 28 00 eller mobil: 29 68 49 18.

De tre første ”Digitale Nødhjælpskurser” finder sted Lørdag d. 5., 12. og 19. maj, kl. 10-12 hos envision & NöRD, Christiansgade 30, 8000 Aarhus C. Tilmelding på 87 30 28 00

Kom på seminar om CSR – drevet innovation

På seminaret CSR-drevet innovation for virksomheder får du og din virksomhed inspiration og ny viden fra eksperter fra din branche, der bliver mulighed for refleksion og videndeling på tværs, og dagen afsluttes med interaktive workshops, hvor du får en række håndgribelige værktøjer og kan udarbejde en konkret handlingsplan – så er det bare at gå i gang!

De spændende seminarer for de 3 brancher foregår følgende dage:

• Landbrug og Fødevarer-branchen: Torsdag den 1. september 2011: http://www.conferencemanager.dk/csr-drevet-innovation-l-og-f
• Byggeri-branchen: Fredag den 2. september 2011: http://www.conferencemanager.dk/csr-drevet-innovation-byggeri
• IT-branchen: Tirsdag den 6. september 2011: http://www.conferencemanager.dk/csr-drevet-innovation-it

Seminarerne er støttet af Center for Samfundsansvar og er en del af Copenhagen Design Week, der foregår i København fra 1.-6. September. Du kan læse mere om arrangementet her: http://www.copenhagendesignweek.com/category/society-challenges/events/csr-driven-innovation-companies

Her finder du E og S – Center for Samfundsansvar:

http://www.samfundsansvar.dk/sw74634.asp

En brasiliansk opfiner, Alfredo Moser, fik en super god idé og installerede plasticflaske lampen på sit tag. Det viste sig at give samme effekt som en 60W pære.

Du kan se her hvordan lampen virker kun ved hjælp af en plastic flaske, sol og klor – genialt.

Lys uden strøm til fattige i tredjeverdenslande

Miguel Marchand fra Chile og Ecoideasnet blev inspireret heraf til at gøre en forskel for de mange mennesker der ikke har råd til at købe elektricitet eller har adgang til strøm. Marchand kom derfor til at tænke på en indianerlandsby i Chile, hvor han havde opholdt sig et år for at lave en dokumentarfilm.

Miguel huskede, at huset hos den indfødte indianer familie han boede hos ikke havde vinduer, og da landsbyen ikke havde adgang til elektricitet, var der mørkt i husene selv i løbet af dagen.

Han besluttede at vende tilbage til landsbyen, med et dusin tomme flasker.

Den landlige samfund er i Andesbjergene i Chile, og du kan følge mere om hans tur her:

http://www.facebook.com/album.php?aid=282630&id=153887611624

Du kan også se en anden cool film med idéen her: http://www.youtube.com/watch?v=a9fpolCvM-8&feature=player_embedded

Statistikkerne skulle ifølge Ecoideasnet vise, at omkring 1,6 milliarder mennesker – en fjerdedel af verdens befolkning – lever uden adgang til elektricitet. Derfor synes jeg, at idéen er virkelig genial – lys til fattige i tredjeverdenslande alene ved hjælp af solen, klor og en plasticflaske – så har man en lampe uden strøm – det er da innovation, der vil noget …

We believe it means going beyond the basics of ethical business practices to embrace a broader, deeper responsibility to people and the planet. We also believe the choices we make say a lot about our company. We’re not perfect, but we’re committed to following a simple principle: Do what’s right.

På siden har GAP gjort en del ud af at beskrive deres indsatser og mål for social ansvarlighed. Det er lavet i et reklamelækkert univers, så ingen tvivl om at de med tiltaget forsøger at appelere til den bevidste forbruger, og jeg synes faktisk at det lykkedes ret godt.

• Hent inspration og bedøm selv siden her: http://www.gapinc.com/GapIncSubSites/csr/index.shtml

GAP benytter en del videoklip på siden, og her finder du det klip, der generelt beskriver deres tiltag.

Se desuden et videoklip med GAP ‘ s CEO Glenn Murphy, der fortæller om hvorfor det er relavant for GAP at arbejde med Corporate Social Responsibility.

Stadig flere NGOer og virksomheder bruger mikrofinans som et redskab til at arbejde med ligestilling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Men fører mikrofinans til ligestilling? Hvad er det, der går galt, når det ikke gør? Og hvordan arbejder Udenrigsministeriet med køn og mikrofinans?

Kom og debattér med udviklingsminister Søren Pind, hør ham fortælle om sit syn på køn og mikrofinans, og hvordan det spiller sammen med den nye danske udviklingsstrategi. Hør også erfaringerne fra den internationalt anerkendte køns- og mikrofinans-ekspert Dr. Linda Mayoux og fra formanden for Dansk Forum for Mikrofinans, Ph.D.-studerende og mikrofinans-rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Ole Dahl Rasmussen.

Tid og sted: Onsdag den 24. november kl. 15.15 – 17.30, Copenhagen Business School, auditorium SPs16 PriceWaterHouseCoopers, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding på Kønsnets hjemmeside: http://www.konsnet.dk/Default.aspx?ID=23913

Program:

• 15.15 – 15.30: Velkomst ved Peter Blum Samuelsen, koordinator for Dansk Forum for Mikrofinans
• 15.30 – 16.00: Udviklingsminister Søren Pind: Dansk udviklingspolitik og mikrofinans med efterfølgende spørgsmål fra salen.
• 16.00 – 16.30: Dr. Linda Mayoux fortæller om sin forskning med efterfølgende spørgsmål fra salen
• 16.30 – 17.00: Ph.D.-studerende og formand for Dansk Forum for Mikrofinans, Ole Dahl Rasmussen : om effektundersøgelser af forholdet mellem mikrofinans og empowerment af kvinder
• 17.00- 17-30: Spørgsmål fra salen + afrunding

Nu kan du få del i Scandic Sustainability Fund – og vind i ryggen til netop dit projekt!

Scandic stiftede koncernens Sustainability Fund for at kunne yde økonomisk støtte til initiativer og projekter, som aktivt bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling. Størrelsen på indsatserne spiller ingen rolle, så længe formålet er at gøre verden til et mere bæredygtigt sted og gøre en reel forskel. I december uddeler vi sammenlagt cirka 125 000 EURO til både små og store projekter.

Uanset om dit eller din organisations projekt handler om miljø, sikkerhed, handicapspørgsmål, ligestilling eller mangfoldighed, har du nu chancen for at få et tiltrængt tilskud. For at kunne give dig denne chance har vi brug for en projektbeskrivelse og en motivering til, hvorfor netop du eller din organisation burde få et bidrag fra fonden.

Vi tager imod ansøgninger til og med den 15. oktober. Bemærk, at ansøgningerne skal skrives på engelsk for at vores internationale jury, som består af bl.a. medarbejdere fra Scandic og eksterne bæredygtighedseksperter, skal kunne læse dem.

Yderligere information og regler under www.scandichotels.dk > Miljø og bæredygtighed > Scandic Sustainability Fund

Jeg glæder mig til at modtage dit bidrag!

Inger Mattsson

Bæredygtighedsansvarlig, Scandic

Inger.mattsson@scandichotels.com

Alle tre historier kan læses i den første udgave af online magasinet Omtanker, som er det seneste ansvarligheds-initiativ fra Coop, der driver irma, SuperBrugsen, Fakta Kvickly og Kvickly Ekstra.

”Vores vision er at være den dagligvarevirksomhed i Danmark, som er mest ansvarlig. Med Omtanker vil vi vise forbrugerne, at det kan være nemt at handle ansvarligt i dagligdagen”, siger CSR chef Katrine Milman, Coop. ”Med baggrund i en over 100 år gammel historie, der bygger på ansvarlighed, kan vi i dag tilbyde vores kunder en lang række ansvarlige varer”.

I Omtanker præsenteres bl.a. en række nye produkter i Coops eget omtankebrand Änglamark – heriblandt økologisk og svanemærket undertøj, servietter, der bærer både svanemærket og FSC-mærket og elsparepærer med EU-blomstmærket.

Læserne får også indsigt i arbejdet med etisk handel gennem en artikel om Coop og FDBs samarbejde omkring FSC-mærkede træprodukter og i et interview med Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen og Coops forbrugerpolitiske direktør Mogens Werge.

Coop offentliggjorde sidste efterår Ansvarlighedsplanen 1-4-40 og lancerede i dette forår virksomhedens første Ansvarlighedsrapport. Online magasinet Omtanker er en moderne og mere forbrugerorienteret måde at kommunikere arbejdet med ansvarlighed.

Læs Coops magasin Omtanker om CSR og social ansvarlighed på www.coop.dk/vigørhvadvikan

Coop består af kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta.

For yderligere information kontakt:

CSR chef Katrine Milman, Coop, telefon 5159 3450 eller

Mette Ryberg Herskind, Informationsmedarbejder

____________________

Coop Danmark A/S

Informationsafdelingen

Roskildevej 65

DK-2620 Albertslund

Telefon +45 4386 4483

Mobil +45 2779 5583

E-mail mette.herskind@coop.dk

www.coop.dk

De beslutninger, som parterne tager under forhandlingerne i København, har indflydelse på mennesker verden rundt, og ved hjælp af dette site er det muligt at følge de emner, der diskuteres, samt hvilke organisationer og personer der deltager i debatterne.

Hovedformålet med ”The Climate Conversation” er at give et samlet og overskueligt billede af konferencens forløb. Sitet indeholder bl.a. en ”COP15 Top 15” liste over personer, der er opført efter den magt, de besidder, i henhold til klimadiskussionerne, samt ”The Conversation Tracker”, der viser de mest debatterede emner. Sitet giver både et kvantitativt bud på diskussionernes retning baseret på ”kolde tal” (med tilhørende grafer og skemaer) og en kvalitativ vurdering af, hvilke debatter og debattører der er mest relevante. Sitet forsøger på en overskuelig måde at kortlægge:

- Hvem fører debatterne?

- Hvilke emner er på dagsordenen?

- I hvilke medier?

- Hvordan udvikler debatten sig?

Bliv opdateret og få en god indsigt i klimadebatten

”The Climate Conversation” findes under www.hillandknowlton.dk. Her kan du jævnligt blive opdateret med nøgleinformationer den 26. nov., den 30. nov., den 3. dec., den 7. dec. og herefter hver eneste dag frem til klimatopmødets afslutning.

For nyligt udsendte Forbrugerombudsmand Henrik Øe en vejledning til virksomheder om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Vejledningen indeholdt en anbefaling til virksomheder om ikke at bruge betegnelsen ’bæredygtig’ eller ’bæredygtighed’ i markedsføringen, da der ikke findes definitioner eller metoder til at måle bæredygtighed.

IKEA, CSR og bæredygtighed

Forbrugerombudsmanden tager afsæt i hensynet til forbrugerne, som rigtignok bliver eksponeret for en overflod af varm luft og store ord om virksomheders grænseløse godhed. Som repræsentant for forbrugerne er Henrik Øe ude i et vigtigt ærinde – nemlig at mindske forvirringen og sikre fair konkurrence til gavn for forbrugerne.

Hos IKEA mener vi, at brugen af vores fælles planet skal ske på en sådan måde, at også fremtidige generationer kan have glæde af jordens ressourcer. Nogenlunde sådan lød i øvrigt den første definition af bæredygtighed, som Gro Harlem Grundtland formulerede i 1987. Det er en meget bred og ukonkret definition af bæredygtighed, men hos IKEA mener vi, at vi ikke bør lade gode initiativer være et spørgsmål om definitioner og ord, men et spørgsmål om handling og gode eksempler.

Derfor vil jeg kort fortælle om to gode eksempler på, hvordan IKEA arbejder med ansvarlighed:

1.    Better Cotton initative

Bomuld er et af IKEAs vigtigste råmaterialer. Derfor ønsker vi, at den bomuld, vi bruger, skal fremstilles med respekt for mennesker og miljø. De fle­ste bomuldsfarme bruger store mængder vand, kunst­gødning og pesticider. IKEA arbejder derfor aktivt på at øge til­gængeligheden af mere bæredygtig bomuldsproduktion og reducere behovet for bomuld som råmateriale. Siden 2005 har IKEA og WWF drevet Farmer Field Schools i Pakistan og Indien. Her lærer bomuldsbønder at bruge vand og kemikalier mere effektivt, så det er sikrere for både mennesker og miljø. Resultaterne er meget positive. I Pakistan er den gennemsnitlige brug af pesticider faldet med 48 %, brugen af gødning med 32 %, og vandforbruget er faldet med 40 %. Samtidig er bøndernes indtjening steget med 87 %. Disse resultater bruges nu som inspiration for tusindvis af andre bomuldsbønder i regionen, og det har ført til etableringen af organisationen Better Cotton Initiative (BCI), der udarbejder globalt accepterede kriterier for “Better Cotton”.

2.    IKEA Social Initiative

IKEA Social Initiative arbejder tæt sammen med UNICEF og Red Barnet om projekter, der skal give børn en bedre start i livet. IKEA Social Initiative blev oprettet i 2005 for at styre IKEAs investeringer i sociale programmer på globalt niveau. I 2000 forenede IKEA og UNICEF kræfter i et omfattende program for at forebygge og afskaffe børnearbejde i “tæppebæltet” i den indiske delstat Uttar Pradesh ved at angribe de grundlæggende årsager. Over en periode på syv år blev 80.500 børn indskrevet i skoler, og mere end 22.000 kvinder blev økonomisk og socialt selvstændige via oprettelsen af 1.740 selvhjælpsgrupper i 500 landsbyer.

Dette er blot to eksempler på projekter, hvor IKEA forsøger at gøre en forskel. Vi kan kalde initiativerne bæredygtige eller socialt ansvarlige. Det er ikke afgørende. Det væsentlige er, at projekterne bidrager til at gøre en forskel for mennesker og miljø og støtter op om IKEAs vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker.

Jonas Engberg, Social & Environmental Coordinator, IKEA Danmark

Indlægget er et gæsteindlæg fra IKEA Danmark. Har du lyst til også at skrive et indlæg om din virksomheds CSR politik? Eller bidrage med et CSR relateret indlæg? Du er meget velkommen. Det eneste du skal gøre er, at kontakte Jeppe på jso@socialansvarlighed.dk