Find sko, mode tøj, tasker, ure og design på udsalg, tilbud eller lagersalg her

De beslutninger, som parterne tager under forhandlingerne i København, har indflydelse på mennesker verden rundt, og ved hjælp af dette site er det muligt at følge de emner, der diskuteres, samt hvilke organisationer og personer der deltager i debatterne.

Hovedformålet med ”The Climate Conversation” er at give et samlet og overskueligt billede af konferencens forløb. Sitet indeholder bl.a. en ”COP15 Top 15” liste over personer, der er opført efter den magt, de besidder, i henhold til klimadiskussionerne, samt ”The Conversation Tracker”, der viser de mest debatterede emner. Sitet giver både et kvantitativt bud på diskussionernes retning baseret på ”kolde tal” (med tilhørende grafer og skemaer) og en kvalitativ vurdering af, hvilke debatter og debattører der er mest relevante. Sitet forsøger på en overskuelig måde at kortlægge:

- Hvem fører debatterne?

- Hvilke emner er på dagsordenen?

- I hvilke medier?

- Hvordan udvikler debatten sig?

Bliv opdateret og få en god indsigt i klimadebatten

”The Climate Conversation” findes under www.hillandknowlton.dk. Her kan du jævnligt blive opdateret med nøgleinformationer den 26. nov., den 30. nov., den 3. dec., den 7. dec. og herefter hver eneste dag frem til klimatopmødets afslutning.

For nyligt udsendte Forbrugerombudsmand Henrik Øe en vejledning til virksomheder om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Vejledningen indeholdt en anbefaling til virksomheder om ikke at bruge betegnelsen ’bæredygtig’ eller ’bæredygtighed’ i markedsføringen, da der ikke findes definitioner eller metoder til at måle bæredygtighed.

IKEA, CSR og bæredygtighed

Forbrugerombudsmanden tager afsæt i hensynet til forbrugerne, som rigtignok bliver eksponeret for en overflod af varm luft og store ord om virksomheders grænseløse godhed. Som repræsentant for forbrugerne er Henrik Øe ude i et vigtigt ærinde – nemlig at mindske forvirringen og sikre fair konkurrence til gavn for forbrugerne.

Hos IKEA mener vi, at brugen af vores fælles planet skal ske på en sådan måde, at også fremtidige generationer kan have glæde af jordens ressourcer. Nogenlunde sådan lød i øvrigt den første definition af bæredygtighed, som Gro Harlem Grundtland formulerede i 1987. Det er en meget bred og ukonkret definition af bæredygtighed, men hos IKEA mener vi, at vi ikke bør lade gode initiativer være et spørgsmål om definitioner og ord, men et spørgsmål om handling og gode eksempler.

Derfor vil jeg kort fortælle om to gode eksempler på, hvordan IKEA arbejder med ansvarlighed:

1.    Better Cotton initative

Bomuld er et af IKEAs vigtigste råmaterialer. Derfor ønsker vi, at den bomuld, vi bruger, skal fremstilles med respekt for mennesker og miljø. De fle­ste bomuldsfarme bruger store mængder vand, kunst­gødning og pesticider. IKEA arbejder derfor aktivt på at øge til­gængeligheden af mere bæredygtig bomuldsproduktion og reducere behovet for bomuld som råmateriale. Siden 2005 har IKEA og WWF drevet Farmer Field Schools i Pakistan og Indien. Her lærer bomuldsbønder at bruge vand og kemikalier mere effektivt, så det er sikrere for både mennesker og miljø. Resultaterne er meget positive. I Pakistan er den gennemsnitlige brug af pesticider faldet med 48 %, brugen af gødning med 32 %, og vandforbruget er faldet med 40 %. Samtidig er bøndernes indtjening steget med 87 %. Disse resultater bruges nu som inspiration for tusindvis af andre bomuldsbønder i regionen, og det har ført til etableringen af organisationen Better Cotton Initiative (BCI), der udarbejder globalt accepterede kriterier for “Better Cotton”.

2.    IKEA Social Initiative

IKEA Social Initiative arbejder tæt sammen med UNICEF og Red Barnet om projekter, der skal give børn en bedre start i livet. IKEA Social Initiative blev oprettet i 2005 for at styre IKEAs investeringer i sociale programmer på globalt niveau. I 2000 forenede IKEA og UNICEF kræfter i et omfattende program for at forebygge og afskaffe børnearbejde i “tæppebæltet” i den indiske delstat Uttar Pradesh ved at angribe de grundlæggende årsager. Over en periode på syv år blev 80.500 børn indskrevet i skoler, og mere end 22.000 kvinder blev økonomisk og socialt selvstændige via oprettelsen af 1.740 selvhjælpsgrupper i 500 landsbyer.

Dette er blot to eksempler på projekter, hvor IKEA forsøger at gøre en forskel. Vi kan kalde initiativerne bæredygtige eller socialt ansvarlige. Det er ikke afgørende. Det væsentlige er, at projekterne bidrager til at gøre en forskel for mennesker og miljø og støtter op om IKEAs vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker.

Jonas Engberg, Social & Environmental Coordinator, IKEA Danmark

Indlægget er et gæsteindlæg fra IKEA Danmark. Har du lyst til også at skrive et indlæg om din virksomheds CSR politik? Eller bidrage med et CSR relateret indlæg? Du er meget velkommen. Det eneste du skal gøre er, at kontakte Jeppe på jso@socialansvarlighed.dk

Interessant på siden er især en nyligt udgivet redegørelse for samfundsansvar, der fint tjener som en praktisk vejledning og som inspiration til CSR arbejdet. 

Vejledningen er struktureret i tre dele:

• Del 1: Hvordan opfylder virksomheden lovkravet?
  Denne del beskriver hvilke virksomheder, der er omfattet af lovkravet, samt hvordan man som virksomhed kan opfylde lovens krav om redegørelse for samfundsansvar.
• Del 2: Gode råd til redegørelse om samfundsansvar
  Her præsenteres konkrete anbefalinger til, hvorledes man udarbejder en god redegørelse for virksomhedens arbejde med samfundsansvar.
• Del 3: Hvordan kan vi arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar?
  For at få det maksimale udbytte af redegørelsen for samfundsansvar bør redegørelsen være en del af en overordnet strategi på området og ikke et mål i sig selv. I denne del introduceres virksomheder til, hvordan man kan arbejde strategisk med samfundsansvar.

• Du finder redegørelsen  – klik her.
• Du kan også hente den som PDF til print – klik her.

Flemming Poulfelts pointe er, at det at være rollemodel indebærer (eller burde indebære) en høj grad af ansvarlighed, da man som rollemodel tegner et givent felt, ligesom andre ser op til en.

Flemming Poulfelt  argumenterer for at begrebet Individual Social Responsibility bør indføres og benyttes som genstand for refleksioner især hos de personer, som påtager sig rollemodelpositionen.

Ifølge Poulfelt bør ISR indebære:

“At en person, der agerer rollemodel, overvejer følgende tre punkter:

• Holdbarhed: Er det, jeg står for, holdbart og bæredygtigt set i et længere perspektiv?
• Adfærd: Kan de handlinger, som ligger til grund for min position som rollemodel samt øvrig ageren, tåle dagens lys?
• Fortjent: Har jeg fortjent den position, jeg har opnået? “

Personligt er jeg meget enig i ovenstående, og det bør være sund fornuft i virksomhederne, at gøre sig ovenstående overvejelser, da det er utroværdigt hvis virksomhedens etiske overvejelser ikke også afspejles i deres medarbejderes “mindset”.  Det er simpelthen ikke troværdig kommunikation.

De 6 bud i Middelfart Sparekasse

I Middelfart Sparekasse er der stor fokus på at arbejde med at skabe sammenhæng imellem Sparekassens mange sociale tiltag og holdninger og så medarbejdernes adfærd. Der er endda beskrevet i 6 leveregler som alle Sparekassens medarbejdere skal forholde sig til.

• Læs mere om de 6 bud i Middelfart Sparekasse – klik her.
• Du kan læse mere om ISR her på siden – klik her.
• Læs Poulfelts kronik i Berlingske Business – klik her.

We believe it means going beyond the basics of ethical business practices to embrace a broader, deeper responsibility to people and the planet. We also believe the choices we make say a lot about our company. We’re not perfect, but we’re committed to following a simple principle: Do what’s right.

På siden har GAP gjort en del ud af at beskrive deres indsatser og mål for social ansvarlighed. Det er lavet i et reklamelækkert univers, så ingen tvivl om at de med tiltaget forsøger at appelere til den bevidste forbruger, og jeg synes faktisk at det lykkedes ret godt.

• Hent inspration og bedøm selv siden her: http://www.gapinc.com/GapIncSubSites/csr/index.shtml

GAP benytter en del videoklip på siden, og her finder du det klip, der generelt beskriver deres tiltag.

Se desuden et videoklip med GAP ‘ s CEO Glenn Murphy, der fortæller om hvorfor det er relavant for GAP at arbejde med Corporate Social Responsibility.

Tip, når du skal kommunikere din virksomheds ansvar

Jeg er faldet over en lidt sjov “CSR” – sang på YouTube med titlen “Social Responsibility”, og den skal du selvfølgelig have mulighed for at lytte til her på SocialAnsvarlighed.dk. Sangen er lavet af A.P. Hill fra bandet Oakhurst , og du kan høre den nedenfor:

Til Berlingske Business udtaler Martin Geertsen, Senior Public Affairs Manager hos Cohn & Wolfe.

»Vi har gennemgået de 100 største danske virksomheders hjemmesider for at finde en offentligt tilgængelig CSR-politik. I tvivlstilfælde har vi gennemgået den enkelte virksomheds årsrapport, og konklusionen er klar: 58 procent har i større eller mindre grad formuleret en synlig CSR-politik, mens 36 procent ikke har det«

Følgende virksomheder har ifølge Cohn & Wolfe Ikke en offentlig CSR strategi

Danish Crown, DLG, DSV, Nomeco, Dan Bunkering, Solar, Schouw & co., SAS, Reitan (norsk), Ditas, DFDS, Lemvigh-Müller, Monberg & Thorsen, Sjælsø, Sanistål, Sonepar Nordic, Pihl & søn, Leo Pharma, Jyske Bank, Haldor Topsøe, YX Energi, Aalborg Portland, Bygma, Actebis Computer, Topnordic, Royal Unibrew, Sydbank, NCC, Torm, B & O, K.V. Tjellesen, Scan-shipping, Falck Danmark*, Brdr. Dahl, Tican, Saxo Bank.

SAXO Banks liberale formulering af CSR politikken

En af de virksomheder, der ikke har en offentlig tilgængelig CSR strategi er Saxo Bank, og til Berlingske Business forklares årsagen hertil således:

»Saxo Banks to stiftere har altid ment, at det var ægte social ansvarlighed at give folk et arbejde, så de er i stand til at betale skat til staten i det land, de er ansat i. Derfor har de haft fokus på at skabe en virksomhed, som giver ansættelse til folk,« siger Saxo Banks pressechef, Kasper Elbjørn.

Med et argument om at det skulle være socialt ansvarligt at sikre arbejdspladser i samfundet, er vi vidst nået til den bredest mulige formulering af CSR begrebet, og holdningen virker meget libertal. Man kunne måske bedre havde argumenteret i det socialt ansvarlige, hvis banken havde et ønske om eksempelvis at skabe et godt arbejdsklima eller skabe plads i Banken til særligt udsatte på arbejdsmarkedet. 

Saxo Bank afviser dog ikke på et senere tidspunkt at formulerer en CSR-politik, men så skal det harmonere med bankens  specielle værdisæt.

• Læs mere i artiklen i Business.dk – klik her.
• Undersøgelsen er også omtalt på Børsen.dk – klik her.

Se det interessante indslag om CSR fra DR’s Pengemagasinet her:

http://www.dr.dk/DR1/penge/2009/04/29125955.htm