Nykredit vil til at udvise social ansvarlighed i egne investeringer samt i de investeringsprojketer, der anbefales til kunderne. Etiske investeringer bliver i fremtiden et krav, hvis Nykredit skal involveres i et investeringsprojekt. Finanskoncernen ønsker fremover udelukkende at investere i bæredygtige projekter.
Nykredit starter med at gennemse den nuværende portefølje
Som en start har finanskoncernen tilknyttet et screeningsbureau, og er gået i gang med at tjekke at de nuværende papirer lever op til deres nye etiske kodeks – og de vælger de “dårlige” af slagsen fra. Til Børsen sige Nykredit at Udover et “pænere” og mere moralsk image, som den bæredygtige kasket signalerer, forventer finanskoncernen også, at den nye etiske linje samtidig kaster større gevinster af sig.
Afkast eller ej – lever selskaberne i investeringsporteføljen ikke op til de internationale krav for bæredygtighed er Nykredit som udgangspunkt klar til at skrotte papirene, fastslår vicedirektør Lars Bo Bertram til Børsen.
Gennemgangen at den nuværende portefølje hos Nykredit forløber i tre trin.
Nykredit ønsker at:
- identificere aktier og kreditobligationer i vores porteføljer, hvor de udstedende virksomheder ikke overholder de opstillede normer
- indlede dialog med virksomheder, der ikke overholder de opstillede normer med henblik på reelle forbedringer af adfærd
- sælge beholdninger i selskaber, der ikke overholder de opstillede normer, og hvor dialogen ikke medfører en ændret adfærd
Hviler på bredt anerkendte konventioner og normer
Grundlaget for Nykredits politik for bæredygtige investeringer er FNs seks principper for ansvarlige investeringer (UNPRI). Nykredit tilsluttede sig UNPRI i februar 2009 og følger herefter anbefalingerne om at inddrage hensynet til miljø, social ansvarlighed og god selskabsledelse i investeringsanalyser og beslutningsprocesser. Politikken hviler endvidere på FNs Global Compacts ti principper for forretningsmæssig inddragelse af miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption samt på andre bredt anerkendte internationale konventioner og normer tiltrådt af EU eller den danske regering.
Hvor vedholdende er Nykredit?
Det er et ambitiøst projekt Nykredit har sat i gang, og det bliver spændende både at følge hvordan kunderne reagerer samt om den nye politik kaster bedre afkast af til koncernen og dens kunder?
Det er også spændende om Nykredit tør være vedholdende - også hvis beslutningen på kort sigt koster koncernen og dens kunder penge?
- Læs mere om projektet hos Nykredit – Klik her
-
Nykredits politik for bæredygtige investeringer – Klik her
-
Besøg Nykredits blog – Klik her
-
Læs artiklen i Børsen – klik her
-
Læs om Bank Sarasin , der har en lignende politik – klik her
Popularity: 55% [?]







